Så har v fået digitale Valdemarsflag 2025 – brug dem i din mail, på din webside eller på Facebook!
Bestil her: Digitale ValdemarsflagDigitalt Valdemarsflag 2025
Dannebrog – hjertet i kulturen
Så har v fået digitale Valdemarsflag 2025 – brug dem i din mail, på din webside eller på Facebook!
Bestil her: Digitale ValdemarsflagDigitalt Valdemarsflag 2025
Nyheder og oplysninger om Dannebrog. Videncenteret har samlet en række informationer om flag og flagning med Dannebrog samt en række svar på de spørgsmål Videncenteret har modtaget. Hvordan indvies et flag? Flagning og solnedgang.
Nationalt videncenter om Dannebrog kan kontaktes gennem Dannebrogs-Samfundet.
Har du spørgsmål om anvendelse af Dannebrog eller om flagning, så send dit spørgsmål til vores flagkonsulent på e-mail: flagkonsulent@danmarkssamfundet.dk
Den nye Flagspot kan læses herunder og fremsøges på hjemmesiden under Viden om Dannebrog.
Dannebrogsviden for november 2024 handler om dannebrogsfaners deltagelse ved kongeligt besøg. I forbindelse med en officiel modtagelse af personer af den kongelige familie vil der deltage dannebrogsfaner. Faner og flag vil blive opstillet i rækker. Når kongeparret og personer af den kongelige familie deltager i arrangementer, opstilles der dannebrogsfaner/flag ved ankomsten. Det kan være på kajen, når ankomsten sker med Kongeskibet Dannebrog eller at fanerne/flag tager opstilling der hvor modtagelsen finder sted. Den nye Dannebrogsviden kan læses herunder og fremsøges på hjemmesiden under Viden om Dannebrog.
Lørdag den 8. februar 2025 kl. 13:30 – 16:00
Herfølgehallen, Vordingborgvej 124, 4681 Herfølge
Instruktører: Willy Harenberg, Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole og Anders Lund Rasmussen, Hjemmeværnets Politikompagni Køge.
Målgruppe: Alle nye fanebærere og fanebærere, som ønsker at få genopfrisket brugen af fanen.
Formål og indhold:
Orientering og Dannebrogs historie og traditioner. Bæring og hilsen med fanen.
Gennemgang af fanebrug primært ved opvisninger, f.eks. gennemgang af forskellige opstillinger og gangmønstre.
Fanen i kirken.
Optræden med fane i faneborg under kommando.
Kursusleder: Uffe Lundgaard, formand for Dannebrogs-Samfundet, Køge.
Tilmelding: På e-mail til ul.lundgaard@gmail.com eller tlf. 61715648 senest 1. februar 2025
Håndbog for fanebærere er modtaget sammen med nyere faner – kan købes for 40 kr. Deltagerpris: Ingen betaling for medlemmer af Dannebrogs-Samfundet
– øvrige 100 kr. pr. deltager.
Forplejning: Kaffe/sodavand og kage i indlagt pause.
Husk at medbringe fane.
Vel mødt
Uffe Lundgaard
Formand
Det er med stor sorg at Dannebrogs-Samfundet modtog meddelelsen om at vores landsformand Bjarne Erbo Grønfeldt, efter lang tids sygdom, sov stille ind søndag den 30. juni.
Bjarne blev 2021 valgt til landsformand på Dannebrogs-Samfundets repræsentantskabsmøde den 29. maj. Bjarne udtrykte efter valget, at han ville gøre alt, hvad han kunne, for at leve op til den tillid, som repræsentantskabsmødet gav ham. Det opfyldte han til fulde.
Bjarne blev født 1953 og blev dermed kun 70 år. Gennemførte den juridiske embedseksamen 1976. Var værnepligtig. Advokatfuldmægtig, advokat 1980.
Hans arbejdsliv blev fuldendt med mange tillidshverv på specielt de faglige områder, hvor han havde særlig interesse og stor arbejdsmæssig erfaring. Job i Grønland 1982-88 og ved Nordjyllands Statsamt 1988–91. Kontorchef ved Rigsombudsmanden i Grønland 1992–2002. Chefkonsulent i Statsministeriets departement 2002–2005. Kontorchef i Hendes Majestæt Dronningens Kabinetssekretariat 2005–2020 hvor han samtidig var sekretariatschef i Ordenskapitlets fra 2010-2020. Samtidig var han medlem af Mariendal Sogns Menighedsråd fra 2008 og formand fra 2014. Medlem af bestyrelsen for Dannebrogsriddernes Forening af 1888 fra 2007 og formand fra 2010. Medlem af bestyrelsen for Det Grønlandske Selskab fra 2015. Medlem af Arktisk Instituts bestyrelse fra 2015. Medlem af landsledelsen for Dannebrogs-Samfundet fra 2020 hvor han blev valgt som landsformand i 2021.
Et meget omfattende, vigtigt og kompetent arbejdsliv prægede Bjarnes virke gennem hele livet. Der hvor han var skete der noget. Professionelt og begavet.
Bjarne udtalte blandt andet i forbindelse med Højesterets dom i 2023:
“At hejse Dannebrog viser, at man går ind for det danske fællesskab, dansk kultur og danske værdier. At der nu er der frit slag for flagning vil medføre splittelse og en kulturel forurening. Samfundet bliver simpelthen fragmenteret. Derfor er det vigtigt, at vi får en ny retstilstand på området”.
Bjarne var Kommandør af Dannebrog og efterlader sig sin hustru siden 2007 Henriette Fenger Grønfeldt.
Lad denne nekrolog slutte med følende citat:
”Hvor er vi heldige at bo og leve i et sted med verdens ældste nationalflag, som er symbolet på hele vores kulturelle bagage”.
Æret være Bjarnes minde.
Søren Cruys-Bagger
Landsnæstformand
Det er med stor sorg at vi har modtaget meddelelsen om, at Landsformand Bjarne Erbo Grønfeldt, efter lang tids sygdom, sov stille ind søndag den 30. juni.
Bjarne har som formand for Dannebrogs-Samfundet gjort en meget stor indsats for at udbrede kendskabet til Dannebrog. Bjarne har, med sin store viden og engagement været omdrejningspunkt for mange vigtige begivenheder i Dannebrogs-Samfundet, senest det store arbejde omkring udarbejdelse af flaglov. Æret være Bjarnes minde
Bisættelsen finder sted fra Vor Frelsers Kirke, Fredag den 5. juli kl. 13:00.
Vor Frelsers Kirke, Torvet 9, 8700 Horsens
I forbindelse med transmissionerne fra EM, bemærker vi i Dannebrogs-Samfundet, med stor undren, den måde UEFA og de tyske arrangører har valgt at præsentere Dannebrog (og de andre nationalflag) under åbningsceremonierne.
Her placeres flagene direkte på græsset, og i nogle tilfælde holdt nede af fodboldstøvler.
Det er i vores optik ikke hensigtsmæssigt, og i princippet en krænkelse af vores nationalsymbol – det har altid været en fast regel at Dannebrog ikke må røre jorden!
DBU burde som national enhed have drøftet dette med de lokale arrangører – vi i Dannebrogs-Samfundet er gerne behjælpelige med rådgivning om korrekt brug af vores nationale symbol; Dannebrog.
Vi har kontaktet såvel DBU som UEFA – men de peger blot på hinanden og skyder ”bolden videre”